TRX i Spøttrup Kulturhal


Instruktør og vært: Bettina Thomsen - tlf. 21851699, som kan kontaktes med eventuelle spørgsmål.

Opstart og yderligere information kommer på Futurum Fitness Facebook, så vi anbefaler at hvis du ikke allerede følger den, så gå ind og tryk på "Synes godt om".



Om TRX®


I Spøttrup Motion og Sport er der mulighed for at dyrke TRX® holdtræning.

Beskrivelse af TRX®
TRX® er slyngetræning og stammer fra de amerikanske US Navy Seals. Træningen blev udviklet så soldaterne kunne holde deres træning ved lige, uanset hvor de befandt sig.

TRX® er en effektiv træningsform med fokus på at udfordre dig på styrke, balance, stabilitet, funktionalitet og core. Træningsøvelserne udføres udelukkende med egen kropsvægt som modstand.

Instruktøren vil guide dig igennem hele timen og sikre, at du får pulsen op og får trænet alle de store muskelgrupper. Denne time vil altså udfordre dig både på styrke og konditionen. Kombinationen af styrke- og konditionstræning er nøje tilpasset, så du kan presse dig selv, blive udfordret og få sved på panden. Denne time er for dig, som ønsker en effektiv træning, hvor du har mulighed for at presse og udfordre dig selv.

Husk: Håndklæde og drikkedunk.

Har du lyst til at prøve denne træning, så bare kom og være med. Uanset hvor langt vi er i sæsonen, så kan nye sagtens være med.


Nedenfor kan du booke tid til træning i TRX og Jumping Fitness
Spøttrup Motion & Sport | Stadion Alle' 3, Balling | Nørremarken 1, Rødding | 7860 Spøttrup